Typer af skærme
CRT (katodestrålerør)
Et katodestrålerør (CRT) skærm er en type skærm, der bruger en fokuseret elektronstråle til at tegne billeder på skærmen. Billedet kan laves ved enten at bruge en elektronkanon eller en laser, afhængigt af modellen. CRT'er bruges i tv-apparater, computerskærme og andre enheder, der kræver videooutput.
LCD (Liquid Crystal Display)
En flydende krystalskærm (LCD) er en fladskærm, der bruger flydende krystalteknologi til at producere billeder. Udtrykket "flydende krystal" refererer til den måde, hvorpå lys passerer gennem krystallerne eller molekylerne af et stof kaldet nematiske flydende krystaller.
Disse stoffer er sammensat af stavformede molekyler, der kan justeres ved at påføre et elektrisk felt. Når der ikke påføres spænding, er molekylerne tilfældigt orienteret, og lys kan ikke passere gennem dem; når der påføres spænding, retter de sig efter spændingen og lader lys passere gennem dem. Denne egenskab gør det muligt for pixels på en LCD-skærm enten at blokere eller transmittere lys afhængigt af, om de har fået den ene eller den anden elektrisk ladning.
LED (Lysemitterende Diode)
En lysemitterende diode (LED)-skærm er en fladskærm, der bruger lysemitterende dioder (LED'er) som pixels til at skabe billeder og tekst.
Den mest almindelige form for LED-skærme er tynde, lette paneler, der består af rækker og søjler af LED'er. Disse lys kan tændes eller slukkes ved at anvende forskellige spændingsniveauer over et array for at producere de ønskede farver på hver pixelplacering. Dette giver mulighed for mere kontrol over individuelle pixels, hvilket resulterer i højere opløsning og bedre billedkvalitet end andre typer skærme, såsom LCD'er.
OLED (Organic Light-Emitting Diode)
En organisk lysemitterende diode (OLED)-skærm er en fladskærm, der bruger organiske lysemitterende dioder (OLED'er) som pixels. Teknologien giver mulighed for tyndere, lettere skærme med højere kontrast og farvenøjagtighed end LCD-skærme. Det er også mere strømbesparende og kan gøres fleksibelt eller gennemsigtigt. OLED-skærme bruges mest i smartphones, tablets, tv'er, bærbare computere og digitale kameraer.
Plasma
En plasmaskærm er en fladskærm, der bruger små celler, der indeholder elektrisk ladede ioniserede gasser eller plasmaer. Gassen i hver celle opvarmes til det punkt, hvor den bliver ioniseret og lyser klart, når et elektrisk felt påføres på tværs af cellen.
Denne teknologi blev først udviklet af forskere ved Westinghouse Electric Corporations Pittsburgh-laboratorier i 1964, men det var først i 1972, at et levedygtigt kommercielt produkt blev introduceret under det varemærkebeskyttede navn "Plasma Display Panel" (PDP). I 1973 udgav RCA sin egen version af denne teknologi under titlen "Chromatron." I 1976 havde alle større tv-producenter tilføjet plasmaskærme til deres produktlinjer.
Projektion
En projektionsskærm er en type fladskærm, der projicerer et billede på en overflade i stedet for at vise det på skærmen. Det projicerede billede kan ses fra flere vinkler og afstande uden tab i kvalitet. Projektionsskærme bruges til applikationer som digital skiltning, videovægge og hjemmebiografsystemer.
Touchskærm
En berøringsskærm er en computerskærm, der bruger berøringsinput, som typisk reagerer på enten menneskelig finger- eller stylus-input. Berøringsskærme er almindelige på bærbare enheder, såsom smartphones og tablets, men de bruges også i interaktive kiosker, salgssteder og industrielle kontrolpaneler.
Berøringsskærmen giver brugerne mulighed for at interagere direkte med det, der vises på skærmen, ved at trykke på den i stedet for at bruge en mus eller et tastatur. Dette gør touchskærme ideelle til mobil databehandling, fordi brugere kan indtaste data hurtigt uden at skulle tage hænderne fra enheden.
VFD (Vacuum Fluorescent Display)
En VFD-skærm er en type fladskærm, der bruger en række koldkatode-fluorescerende lamper (CCFL'er) til at oplyse skærmen. VFD-akronymet står for "vacuum fluorescent display" og blev først opfundet af Philips i 1962, da det introducerede den første af disse enheder. I dag refererer udtrykket til enhver fladskærm, der anvender denne teknologi.
I modsætning til flydende krystalskærme, som er baggrundsbelyst med hvidt lys fra en lampe eller LED, bruger VFD'er røde, grønne og blå fosfor på hver pixel til at skabe farvebilleder. Dette giver dem mulighed for at være tyndere end LCD-skærme, mens de stadig tilbyder høj opløsning og lysstyrkeniveauer, der kan sammenlignes med konventionelle CRT-skærme.
